Materialer:
Hvilket strømpemateriale skal du vælge?
Forskellen på bomuld og kæmmet bomuld?
Forskellen på bomuld og kæmmet bomuld ligger i forarbejdningen. Hvor almindelig bomuld spindes til garn med det samme, kartes (kæmmes) kæmmet bomuld først. Det gør, at de korte fibre og eventuelle urenheder forsvinder, og kun de lange, lige bomuldsfibre bliver tilbage. Det gør den kæmmede bomuld meget blød – og særdeles holdbar. Alle vores strømper er bomuldsstrømper.
SockiSockis strømper krymper ca. 1 % ved første vask, når du vasker ved 40°C.
Se vores kulørte designs i Shoppen
Bomuldsstrømpen
Bomuldsstrømpen er en super behagelig sokker at have på. Derudover var bomuldsstrømpen de første rigtige sokker. Bomuld er meget behageligt at have på fødderne, og det er meget slidstærkt, hvilket også gør, at du har dine bomuldsstrømper i længere tid.
Andre fordele ved at benytte dig af bomuldsstrømper er, at bomulden gør, at der er en del stretch i disse sokker, og de derfor ikke strammer så meget, når du har den på, men stadig sidder godt til foden, og ligesom uld- og bambussokken, er bomuld også godt i forhold til at transportere sved væk fra dine fødder.
En bomuldsstrømpe kan også vaskes ved højere temperaturer end andre strømper, uden at de går i stykker.
Vi har også lavet vores populære sportsstrømper som bomuldsstrømper, da de er behagelige at have på, mens du dyrker sport. De sidder som tidligere sagt fast til foden uden at irritere, og de fjerner sved fra dine fødder, så du kan koncentrere dig om din sport. Derfor vil vi klart anbefale disse strømper til sport.
Alle vores sokker er enten bomulds sokker eller bambus sokker, som vi har både i ensfarvet og i diverse smarte mønstre, som både går til hverdagsbrug, arbejde og især fest.
Alle vores sokker er ovenikøbet med integrerede trykknapper, så du kan knappe sokkerne sammen, før du smider dem i vaskemaskinen. På den måde undgår du, at dine sokker forsvinder i vaskemaskinen. Vidste du, at vi, ifølge en undersøgelse, i gennemsnit mister 1,3 sokker om måneden i vask?
Tøjstil og strømper
Hvilke strømper kan du sætte sammen med din tøjstil? Er der regler for dette?
Når det kommer til hverdagstøj, er der vist ingen regler andre end dem, din kæreste eller kone/mand giver dig.
Jeans-typen
Hvis du er typen, som går i jeans, vil vores farverige strømper være super cool. En mønstret sokker passer perfekt til et par smarte sneakers, et par jeans eller et par flotte shorts. Find en farve i dine sko som også er på strømpen, så det matcher som et sæt.
Jakkesæt-typen
Er du typen, som bærer jakkesæt på arbejde, vil en mønstret herresokker være det, der giver jakkesættet det mere smarte look, lidt ligesom man gør med et slips. Er du mere den afslappede type, som ikke er til de mange farver, har vi vores klassiske herrestrømper, som du kan se her, eller de helt ensfarvede strømper, som hele vores koncept startede på.
Smarte sokker med det unikke knapsystem
Vi fik idéen til de integrerede trykknapper på strømperne på baggrund af en relativ banal hverdagsproblematik. Helt konkret var det problemet med de ensfarvede strømper, hvor det var svært at finde to ens, matchende par strømper efter vask. Men vi opdagede også, som tidligere nævnt, at sokker har det med at forsvinde i vaskemaskinen. Løsningen var de integrerede trykknapper, så strømperne kunne klikkes fast til hinanden. På den måde kunne matchende strømper nu forblive sammen – både før, under og efter vask. Således kunne man nu slippe for at bruge oceaner af tid på at lede efter Sokker, som manglede makkeren, eller bruge tid på at finde, hvilke sokker vaskemaskinen denne gang havde spist.
Sports-typen
Er du sports-typen, har vi kun 2 strømper til dig – men hvilke to typer! Her taler vi om klassikere i den helt store stil. Den ene er den sorte sportsstrømpe, vi nok alle kender. Vores model er bare udstyret med en rød knap, som sidder diskret i ribben på strømpen. Dette er en super behagelig strømpe at have på, når det går stærkt på fodboldbanen, i sportshallen eller hvor du ellers træner din yndlingssport.
Den anden er en kendt klassisk strømpe fra 80’erne: Nemlig vores hvide sportsstrømpe med den blå og røde stribe i toppen af strømpen. Der er her tale om en sok, som vi vist lige så godt kan kalde en retrostrømpe, da den helt klart er på vej tilbage på mode. Igen – en super sej sportsstrømpe.
Traditioner
Hvilke traditioner findes der omkring strømper? Den mest kendte strømpetradition må helt klart være at klippe strømpens spids af gommens strømper under brudevalsen.
Men hvorfor gør man dette? Traditionen stammer fra omkring 1800-tallet, og den relaterer til udtrykket ”at gøre sine hoser(strømper) grønne” hos den udkårne. Nu da manden har haft heldet med at gøre sine hoser grønne, og få den han elsker til hustru, har han ikke længere brug for at gå ud og gøre sine hoser grønne i byen hos andre ugifte kvinder. Derfor klipper man gommens strømper i stykker, så man er sikker på, han ikke mere går i byen på frierfødder.
Derfor skal gommen – hvis han skal holde sig til traditionen – bære grønne strømper på bryllupsdagen.
Sokker i sandalerne
Den grimme ”tradition”, hvis man kan kalde den det, er helt klart sokker i sandaler. Sokker i sandalerne har længe været betegnet som yt – og måske definitionen af dårlig smag. Men diverse højtprofilerede modehuse har udtalt, at sokker i sandalerne er på vej tilbage. Så hvis du skal være “firstmover” denne sommer – eller den kommende sommer – så må du hellere skynde dig ned i din lokale butik og købe dig et par sandaler, og så finde de helt rigtige sokker her hos os i vores webshop.
Størrelser på vores sokker
Hos SockiSocki kører vi med to strømpestørrelser, som hedder 36-41 der samtidig er en strømpe med lavere skaft – ikke at sammenligne med en ankelsok, som er en kort strømpe. Denne størrelse sokker sælger vi for det meste til kvinder og større børn/teenagere.
Den næste størrelse hedder 41-47 og det er samtidig den strømpe, vi har flest designs i. Disse strømper er nok mest herrestrømper.
Sokker
Alle vores sokker er skabt efter eget design. Derfor kan vi også 100 % stå inde for kvaliteten af vores sokker. Så uanset om du er til sorte strømper eller farverige sokker, har vi et kæmpe udvalg. Du kan i vores shop vælge dine egne sokker i en rabat boks, hvor du også vil spare en masse penge, når du køber strømper hos os.
De simple sokker er oplagt til et mere diskret look, mens du kan vælge at tage dine ensfarvet shorts på velvidende om, at et par farverige sokker altid vil friske dit looket op.
Hvorfor har vi valgt netop denne blanding i vores sokker?
-
80% kæmmet bomuld – er valgt for at sikre en fin og smooth overflade samt en meget holdbar kvalitet
-
17% polyamid – gør strømpen ekstra slidstærk pga. polyamidens stærke egenskaber
-
3% elastan – sørger for at strømper, nemt tilpasser sig foden og forbliver, hvor den skal
Konstruktion
Når vi får syet vores strømper, gør vi det med 2/30 tråd. Ved at bruge 2 x 1/30 tråde sikrer man, at kvaliteten og holdbarheden på strømpen er i top, hvilket er meget vigtigt for os, da vi gerne ville have vores kunder kan mærke forskel, når de tager en SockiSocki sokker på.
På fabrikken i Tyrkiet benytter vi os af maskiner med 168 nåls. Dette giver strømpen et utal af forskellige designmuligheder, hvilket er noget, som vi benytter os meget af på mange af vores sokker. Men samtidig får man også en mere finmasket strømpe, der holder længere.
Alle vores strømper bliver lavet med håndkeltet tå, hvilket giver dine tæer fri bevægelighed uden en irriterende syning ved tåen. Det unikke design gør, at du kan benytte vores strømper hele dagen på arbejde eller til sport, uden at du skal tænke over, at du har strømper på.
< Show Less